hvordan laver man en analyse af et essay

Hvordan skriver man en god analyse?

Hvordan analyserer man?

En forudsætning for en god analyse er en god problemformulering . 

Analysen: mødet mellem teori og genstand

• Add comment

More to share? (Optional)

Studiekorrektur.

Info Priser Udtalelser Kontakt Cookies

Cookiepolitik Betingelser Blog Sitemap Informationsside

Tilmeld dig nyheder og modtag aktuelle tilbud.

• Om Studiekorrektur
• Akademisk hjælp
• Skrivehjælp
• SRP-korrektur
• Bachelorkorrektur
• Speciale-korrektur
• Ph.d.-korrektur
• Engelsk korrektur
• Opgavesparring
• 71 99 80 84

2. Komposition

3. Personer

4. Miljø / tid

5. Virkemidler

6. Fortolkning

7. Konklusion

Download modellen til udfyldning.

Hvad hedder essayet?

Hvem har skrevet det? Relevant information om forfatteren.

Hvor er essayet bragt?

Hvornår er essayet skrevet?

Note: Man kan opdele komposition i indre og ydre komposition. Læs mere her.

Hvilket emne behandler essayet?

Er der et problem som, forfatteren forsøger at behandle eller løse i sit essay. 

• Det konkrete : emnet præsenteres, beskrives, forklares
• Det erindrinde : personlige erfaringer, minder om emnet
• Det reflekterende : der tænkes over emnet og emnet belyses fra flere vinkler

Optræder der personer i essayet? 

Særlige træk

Hvilke relationer har jeg-personen til de andre personer der bliver omtalt i essayet? (Familie, venner, kæreste, fjende, fremmed osv.)

Beskriv de vigtigste relationer: Hvordan har de det med hinanden? Hvilke betydninger har de haft for forfatterens reflektioner (tanker).

Brug eventuelt  relationsmodellen  for at skabe overblik.

Er der konkrete tidsangivelser i essayet? (ofte i forbindelse med en erindring)

Sproglig stil

• Meget beskrivende. Fx brug af mange tillægsord.
• Lav stil. Hverdagsagtigt. Let tilgængeligt sprog.
• Høj stil. Svært tilgængeligt sprog.
• Gammeldags sprog. Brug af ældre ord og termer.
• Fagspecifikt sprog: mange fagord og brug af ekspert-agtigt sprog.

Sproglige elementer

• Beskrivelser : detaljerede beskrivelser om person, ting, tanker, sted eller andet
• Refleksioner : forfatterens tanker og overvejelser
• Ræsonnement : samler tankerne for at lave en konklusion
• Erindringer : særlige hændelser fra tidligere del af ens liv
• Sansninger : høre-, lugte-, syns-, smags- og følesanser
• Indre monolog : en stemme inde i personen – enetale
• Tankestrømme : rækker af tilfældige tanker
• Forundringer : noget, man overraskes over og tænker videre over
• Tankeeksperiment : …”hvad nu hvis…”

Sproglige virkemidler

Se oversigten over “ sproglige virkemidler “

Eksempler på virkemidler:  Metaforer , gentagelser, overdrivelser, bandeord, rim, ironi, tempo, slang, opremsninger, m.m.

Findes der ting eller begreber i essayet, som kan have en  symbolsk  betydning.

Eksempel: En vissen blomst: en kærlighed, som er ‘visnet hen’.

Intertekstualitet

Har essayet steder, hvor der bevidst peges på, eller lånes, indhold fra andre kendte tekster, film eller billeder.

Kan man tale om, at forfatteren anskuet nogle emner/problemstillinger fra en bestemt vinkel?

Politik og samfund

Hvilke konklusioner er forfatteren kommet frem til? Er forfatteren blevet klogere i løbet af teksten?

Hvem er essayet henvendt til? Hvem vil få mest ud af at læse essayet? (Hvem er  målgruppen )

Perspektivering

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

• Cookie- og privatlivspolitik
• [email protected]

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing

Bibliotek og undervisning

Essayanalyse

Link er kopieret.

Et essay tager udgangspunkt i en konkret tanke, erfaring eller sansning hos det skrivende jeg og breder sig spørgende ud i en personlig refleksion om dette emne. Essayet er en meget bred genre og kan være svær at adskille fra genrer, der ligger tæt på. Kendetegnende for essayet er den personlige tilgang og fremstilling, som gør læseoplevelsen til en intim situation mellem forfatter og læser. Når man skal analysere et essay, bør man holde sig genrens kendetegn for øje. Ved at kende essayets genrekriterier har man en rettesnor at læse efter og kan afkode tekstens forskellige elementer.

Introduktion til essayanalyse

Hvad er et essay.

Et essay er en kortere tekst, hvor forfatteren med udgangspunkt i sig selv reflekterer over et større eller mindre tema. Det kan være fuglene i haven, krigen på Balkan eller måden, samfundet er skruet sammen på. Formen er personlig og stilen fri. Teksten er ikke bundet af argumentation som anden sagprosa og skal ikke overbevise læseren om noget, men i stedet opmuntre læseren til at reflektere over det tema, essayet behandler. Tilgangen til det givne emne er åben og spørgende, og essayet rummer ikke nødvendigvis svar på de spørgsmål, det stiller. Essayet udspringer af og vækker undren og er et forsøg på gennem refleksion at opnå erkendelse om et bestemt emne. Med sit personlige afsæt er essayet en intim genre, der inviterer læseren indenfor.  

Essayet ligger tæt op ad andre genrer og befinder sig et sted mellem fiktion og sagprosa. Fra fiktionen har essayet en mere fri og personlig sprogbrug, og fra sagprosaen har essayet behandlingen af et konkret emne. I nærheden af essayet finder man klumme, kronik, dagbog, selvbiografi, litterær artikel og reportage. Til fælles med f.eks. selvbiografien har essayet en overensstemmelse mellem forfatter og tekstens jeg. Sammenlignet med kronikken som genre, er kronikken mere aktuelt funderet og har et mere samfundsmæssigt sigte end essayet.  

Hvad er essayets historie?

Ordet essay stammer fra det franske essai, der betyder forsøge eller afprøve. Historisk set stammer essayet fra 1500-tallet, hvor den franske filosof Michel de Montaigne i perioden 1580-88 udgav ”Essais de Michel de Montaigne”. Disse fire bind essays anses for genrens oprindelige udtryk. Essayet var i sin grundtanke et udtryk for renæssancens humanisme og en idé om at lade individet forsøge at forstå og udforske verden.

I Danmark er forfatteren Ludvig Holberg kendt for at have skrevet essays i slutningen af 1700-tallet, men det var i høj grad Georg Brandes, der reformerede genren i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Andre danske forfattere, der har skrevet essays, er bl.a. Johannes V. Jensen, Knud Sønderby, Hans-Jørgen Nielsen, Suzanne Brøgger og Carsten Jensen. 

Hvilke generelle genretræk har essayet?

· Sproglig frihed. Sproget kan være en blanding af sanseligt-beskrivende og abstrakt-reflekterende. Der er vide rammer for sprogbrugen, der kan være poetisk, munter, ironisk eller andet. Oftest er sprogbrugen meget personlig, og det skrivende jeg er tydeligt til stede i teksten i form af stil, ordvalg osv.

· En formel tredeling. Essayet indledes med en konkret sansning eller oplevelse. Dernæst kommer en kortere eller længere refleksion over denne konkrete hændelse. Endelig en afslutning, der gerne er åben, spørgende og undrende.

· Indholdsmæssig frihed. Emnet kan påkaldes af en tanke eller en oplevelse hos skribenten. Stoffet kan være helt konkret og hverdagsligt eller mere abstrakt og kunstnerisk, politisk, samfundsmæssigt eller andet.

· Subjektivitet. Skribenten skriver ud fra egne, personlige holdninger og erfaringer. Det er ikke en videnskabelig, neutral tekst. Teksten er ikke nødvendigvis bundet af regler og gængs tekstopbygning. Den kan være associativ, springende i tid, rum og kausalitet og bære præg af, at skribenten bliver klogere undervejs – refleksionen sker i skrivningen.   

Hvilke undergenrer findes der til essayet?

Essayet er en meget bred genre, så for nemmere at kunne klassificere essayet, kan man forsøge at dele genren op i undergenrer. Johannes Fibiger laver i bogen ”Skriftens veje” (se kilder) følgende oversigt over undergenrer:

· Det litterære essay (behandler litterære tekster, forfatteres liv mm)

· Det naturvidenskabelige essay (bygget op om årsags-virknings-argumenter)

· Det samfundsrettede essay (om individ-samfund-problematikker)

· Det selvbiografiske essay (essayistens personlige fremstilling af sit liv)

· Det oplevelsesprægede essay (sansninger, scener og handlinger)

· Det sammenlignende essay (sammenligning af to eller flere tekster)

· Det sagsorienterede essay (problemstilling og forsøg på at løse denne)

· Det argumenterende essay (med holdningstilkendegivelser og argumentation for og imod).

Hvad er essayanalyse?

Når man skal analysere et essay, skal man holde sig genrens kendetegn for øje. På et tekstnært niveau kan man holde øje med form og indhold og spændingen mellem disse. På et mere overordnet niveau kan man se, hvilken sammenhæng essayet indgår i, og hvilke problemstillinger det sætter op. Man kan kalde det for næranalyse, kommunikationsanalyse og samfundsanalyse. En analyse vil altid være funderet i læserens egen viden og sammenhæng, men jo flere analyseværktøjer, læseren har, jo dybere kan man komme i analysen. 

Hvordan analyserer man et essay?

De første tilnærmelser til essayanalyse kan gøres ved at kigge på alt det rundt om selve essayet. Det sker for at sætte essayet ind i en sammenhæng og i en periode, så man på den måde har et kvalificeret udgangspunkt at læse ud fra.

Spørgsmål kan være:

– Hvad er essayets titel og evt. undertitel?

– Hvem er essayets forfatter? Hvad kan det evt. give af forventninger til teksten?

– Hvornår er essayet skrevet?

– I hvilken sammenhæng er essayet indgået? (hvilket medie, hvilken distributionsform, evt. hvilken samfundsmæssig/politisk kontekst)

– Hvem er ved første betragtning essayets målgruppe? 

Når de ydre elementer er på plads, kan man gå nærmere ned i teksten. Man skal gerne have læst teksten minimum to gange, før man begynder analysen. Efter første gennemlæsning danner man sig et intuitivt billede af essayet, og efter anden gennemlæsning kan man begynde at lægge mærke til detaljer i sprog, tone og indhold.  

I den følgende tekstlæsning kan man stille nogle af disse spørgsmål: 

– Hvordan er tekstens forløb? Er der en indledning, en refleksion og en afrunding? Hvordan viser de enkelte elementer sig i teksten? Er der en brat eller glidende overgang mellem de forskellige afsnit?

– Hvad handler essayet om? Hvilke emner bringer forfatteren op?

– Hvilken tid og hvilket sted foregår essayet? Hvilken betydning har det for essayet og den problemstilling det præsenterer?

– Hvilket miljø og hvilke mennesker optræder i essayet? På hvilke måder kommer disse karakterer til udtryk? Er de vurderet positivt eller negativt i teksten? Hvordan kommer denne vurdering til udtryk?

– Hvordan fremtræder fortælleren? Er det en tydelig fortæller eller en skjult fortæller? Hvordan påvirker fortællesituationen tekstens udtryk? 

– Hvilke sproglige virkemidler benytter essayet sig af? Metaforer? Ironi? Slang? Adjektiver? Er der mange ord med negative eller positive merbetydninger? Er ordene ladede eller neutrale?

– Passer stilen sammen med indholdet, eller er der en spænding mellem form og indhold?

– Hvis der er argumentation i teksten, er den så primært følelsesladet eller fagligt funderet? 

– Hvordan passer dette essay ind i genren? Hvilken undergenre kan det klassificeres under? Hvis det er svært at placere i en underkategori – hvorfor? Hvilke andre genrer læner det sig op ad (kronik, dagbog, brev, artikel, novelle) Ligner det noget andet, du har læst? 

– Hvilket hovedtema og hvilke evt. sidetemaer er der i essayet?   

Kommunikation

– Hvilken kommunikationssituation optræder essayet i? Er det trykt i en avis, et tidsskrift, på nettet? Hvilken målgruppe er essayet henvendt til? Hvordan er forholdet mellem tekst og kontekst? Passer indholdet sammen med det medie, essayet optræder i?  

Fortolkning/perspektivering

– Hvad vil forfatteren sige med dette essay? Hvilke refleksioner og overvejelser har forfatteren gjort sig og hvordan gives de videre til modtageren? Hvad er tekstens intention? Hvilken politisk, samfundsmæssig eller kulturel sammenhæng er essayet skrevet ind i, og hvordan belyser essayet dette? Er essayet en refleksion over en bestemt tilstand i samfundet? 

Sammenfattende om essayanalyse

Essayet er en bred og til tider svært definerbar genre. Den kan omhandle mange forskellige temaer, variere meget inden for sprog og udtryk og udforme sig på mange forskellige måder. En analysemodel for essays vil derfor rumme en lang række spørgsmål, som essayet ikke nødvendigvis har svar på.

I en analyse veksler man mellem at se på essayets enkeltdele og essayet som helhed. Efter første gennemlæsning får man et overordnet indtryk af teksten, afsenderen og kommunikationsforholdet, derefter dykker man analyserende ned i teksten og ser på enkeltkomponenterne. Til sidst løfter man blikket fra brødteksten og lader alle observationerne samle sig til en overordnet analyse.

Er du biblioteksbruger eller elev?

Skoleanalyser.dk

- Din vej til topkarakter

Sådan skrives et essay – How to write an essay

september 17, 2015 af Alexander Leo-Hansen Skriv kommentar

Indholdsfortegnelse

Et essay i gymnasiet er en sammenhængende analyse og fortolkning af en tekst. Det består grundlæggende af tre dele:

• Indledningen (the introduction).
• Hoveddelen (the body).
• Afslutningen (the conclusion).

Essayets indledning har to formål:

1. temaet skal præsenteres.

Her er det de faktuelle oplysninger fra teksten, du skal have frem, men samtidig lidt begyndende analyse. Indledningen skal præsentere nogle centrale konklusioner og være præcis og forholdsvis kort . Du skal her bruge krudt på at lave en spændende indledning, der fanger din læser og giver ham/hende lyst til at læse videre.

• Tænk i en pang-indledning (teaser), der slår tekstens tone/tema an og griber læseren.
• Benyt en tragtindledning, altså en indledning der går fra noget generelt til noget konkret i selve teksten.
• Præsentér dit fokus ved af afsløre en central konklusion – enten på tema, budskab eller lignende. Dermed dannes der en cirkelstruktur, hvor din indledning fører frem til din konklusion og omvendt.
• Angiv faktuelle oplysninger omkring novellens titel, forfatter,antologi, udgivelsesår.
• Genrebestem: er det en novelle (short story), et uddrag fra en roman (excerpt from novel) etc.?

2. Læserens interesse skal vækkes

Indledningen skal også vække læserens interesse; dette kan gøres på flere forskellige måder:

Nedenfor præsenteres 4 forskellige typer indledninger:

• “The Relevant Quotation”
• “The Anecdote”
• “The Dramatic Entrance”
• ”The Tunnel”  

“The Relevant Quotation” : man kan begynde med et velvalgt citat, for eksempel fra teksten.

Sunday in the Park

“She sensed that it was more than just an unpleasant incident, more than defeat of reason by force.” (p.99 ll. 12-13). And that is exactly what the reader realizes about this “unpleasant incident”: it turns out to be a turning point in the lives of this small family out to enjoy a peaceful Sunday afternoon in the park. – The short story evolves around the moral question of how to face up to brute force exemplified by the threatening man on the next bench; how do you defend yourself and your family? Do you have to resort to violence yourself – especially if you are a man?

Scary Movies

“The good fear was gone from the Roxy, replaced by the real thing”(ll.191-2). In this American short story, set in 1968 at the height of racial clashes in the US, the narrator, a white nine-year-old boy, is confronted with the harsh realities of life. He comes to realize that the comfort he has found in giving in to the pleasurable thrills of horror movies can no longer keep the horrors of real life at bay.

“The Anecdote” : man kan fortælle en lille historie, der på en eller anden måde illustrerer tekstens centrale tema.

Sunday morning at the baker’s; we are all patiently waiting our turn when a bodybuilder type of man enters the shop. He does not heed the many people already there, – who were there before him, – but marches directly to the counter pushing other customers as he goes; slamming his gloves down in front of the frightened, young girl behind it he barks out the orders for whatever it is he requires. – Aggression rises in the shop: this is not just a question of getting home quickly to your morning coffee, this is a moral issue: the man has broken the rules: because he is “big,” he apparently feels that normal, civilized behaviour does not apply to him. – How do we – the rational, civilized, peace- loving people in the shop deal with that in a way so that we can keep our self-respect?

This is also the main theme in the short-story “Sunday in the Park”.

“The Dramatic Entrance” : det er også muligt at begynde med et provokerende udsagn eller spørgsmål, som vil få læseren til at spidse øren.

“Survival of the fittest”: that is the order of things, just like Darwin said, is it not? – If “fit” means physically strongest and most aggressive, it seems to apply to the short-story, “Sunday in the Park,” where we meet two men and their families: a “real” man and an intellectual, weak one who cannot even defend his own child, because he afraid to fight. In that way brute force wins over reason and justice, and that is not an outcome that sits easily with many of us. What is it the author is trying to tell us? – That even in everyday situations we have to defend our values even if it costs us a bloody nose? – That in order to defend peace we have to turn violent? If we don’t, we shall lose our self-respect?

What on earth makes people pay good money for tickets to horror films that are guaranteed to scare them out of their wits? One explanation could be that the imagined horrors in films make the real horrors of life seem more bearable, but the nine-year-old narrator of this short story learns that this is not so. He is an avid fan of scary movies, but the frightening racial disturbances in the wake of the assassination of Martin Luther King in 1968 make him realize that there is no escaping the horrors of real life.

”The Tunnel” : den mest traditionelle (og derfor måske den mest brugte) form for indledning kaldes ”tragten”. Man begynder på det generelle plan for derefter at arbejde sig ind mod teksten, dvs. det specifikke plan.

Example one:

Most people do not care for confrontations with their fellow men; we have only survived as a species because we stuck together in groups with a social order; confrontations and power struggles would mean pain and death and threaten the social order and harmony of our family group. Knowledge of that is part of our genetic heritage, and it fits in well with the way we see ourselves now: as civilized beings, who rate intellectual strength higher than brute force. Occurrences where the brute defeats intellect and reason are therefore deeply disturbing to all of us, – and certainly to the small family that we meet in “Sunday in the Park”: How can a reasonable, peace-loving man defend himself and his family thus keeping his wife’s respect, without turning into a brute himself?

How should we deal with bullies? –  How do we hold our own and keep our dignity and self-respect without resorting to threat and violence ourselves? There are no easy answers to that, but the way we handle that kind of confrontations may have lasting influence on our lives as shown in the short-story “Sunday in the Park”, where a small bully in a sandbox causes a conflict to break out not only between families, but also inside one, triggering a (fatal?) rift between husband, wife and child.

Horror movies seem to have universal appeal from Godzilla in Japan to The Chainsaw Massacre in America. Audiences seem to enjoy the thrill of seeing other people in frightening situations, maybe because it can make them forget for a couple of hours that it is a dangerous and scary world out there. Or maybe it makes them feel better equipped to deal with the horrors of reality. However, the narrator of this short story learns that this is not true. The nine-year-old boy is an avid fan of scary movies, but the frightening racial disturbances in the wake of the assassination of Martin Luther King in 1968 make him realize that there is no escaping the horrors of real life.

Her føres ”beviser” for indledningens tese, og her uddybes og detaljeres det tema, som er introduceret i indledningen.

Paragraphs:

Som regel er hoveddelen delt op i underafsnit (paragraphs). Et afsnit defineres som en del af teksten, der behandler et underemne eller et aspekt af argumentationen.

Topic sentence:

Hovedideen i et afsnit kan med fordel defineres i en enkelt sætning (topic sentence: en sætning, der klart formulerer hovedideen i et afnit; man kan sige, at en topic sentence har sammen funktion i et afsnit, somthe thesis statement har for essayet som helhed).  De enkelte afsnit i hoveddelen skal hænge sammen både indholdsmæssigt og sprogligt.

Paragraph bridge:

Denne sammenhæng kan tydeliggøres ved hjælp af en ”overgang” (paragraph bridge: dette er en sætning eller et ord, der fører læseren fra underemnet i et afsnit til underemnet i det næste).

For opgaven på B-niveau betyder det f.eks., at du skal skabe en sammenhæng mellem pindene og ikke bare behandle det ene og så gå videre til det næste uden at skabe logisk sammenhæng.

Eksempler på forskellige former for sammenhæng (kohærens – se nedenfor). LINK .

Afslutningen bør være kort. Her opsummeres og afrundes teksten, og du bør ikke tage nye ideer op. Man kan gøre det på forskellige måder:

• Genfremsættelse af hovedtesen (men ikke bevidstløs gentagelse).
• Yderligere generalisering.
• Evaluering med eventuel fremtidsperspektivering.

Typical points in a literary essay:

• setting – time, place & environment
• point-of-view, narrative technique
• characterization and character development
• imagery, figurative language

Kohærens betyder sammenhæng

Selv de mest overbevisende argumenter kan ikke bevæge din læser, hvis de ikke hænger sammen. Selvom din tankestrøm forekommer dig selv klar og logisk, må du aldrig gå ud fra, at din læser kan følge den uden videre. Derfor må du give ham/hende hjælp til at forbinde dine sætninger , idéer eller afsnit med hinanden. Det kan du gøre ved at udlægge en række ” trædesten ”, som vil give din læser mulighed for at følge din røde tråd. Nogle af ”trædestenene” vil føre læseren fremad og antyde opbygningen af en idé, andre vil få ham/hende til at sammenligne to eller flere idéer, og atter andre kan pege tilbage og få læseren til at konkludere på tidligere idéer.

Adverbielle konjunktioner som trædesten

Her følger en liste over ”trædesten”, også kendt som adverbielle konjunktioner . Du skal selvfølgelig ikke bruge dem alle, men hvis du ved gennemlæsning af din færdige stil ikke kan få øje på andre konjunktioner end and og but , er der noget alvorligt galt med sammenhængen!

and, again, and then, besides, equally important, finally, further, furthermore, nor, too, next, lastly, what’s more, moreover, in addition, first (second etc.), similarly, for example

in fact, as a matter of fact, indeed, actually, certainly, undeniably, surprisingly, obviously

whereas, by comparison, to compare

but, however, yet, still, where, although, though, meanwhile, although this may be true, on the other hand, nevertheless, on the contrary, unlike

for example, for instance, in this case, on this occasion, take the case of, to demonstrate, to illustrate, as an illustration, in other words, that is

first (second, third osv), next, then, following this, now, at this point, subsequently, finally, consequently, previously, simultaneously, thus, therefore, hence, next, soon

in brief, as I have said, as has been noted, as above mentioned

so, therefore, accordingly, as a result, consequently, thus, on the whole, as I have shown, hence, in brief, in short, in other words, to conclude, to sum up

Pronomener er glimrende “trædesten”.

I stedet for bevidstløs og monoton opremsning af hovedsætninger bør du bruge de relative pronomener who, whom ,whose, which, where til at sammenkæde hoved- og bisætninger.

• She looks at Larry, he is happily playing… = She looks at Larry, who is happily playing… 
• The big man, whose reading consists of comics…
• The story takes place in a park where we find…

De demonstrative pronomener this , these anvendes om det, der er taleren nært og er derfor fine at bruge, når du skal knytte an til noget, du lige har skrevet.

• How do you defend yourself and your family? This is what the story is about.
• How should we deal with bullies? How do we hold our own? These are the qu e stions asked in the text.

Ingen relaterede artikler.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar *

Notify me of follow-up comments by email.

Skoleanalyser.dk er en reklamefinansieret side, der indeholder affiliate links og annonce artikler.

Danders&More

Privacy Overview

Argumentationsanalyse

Hvad er en Argumentationsanalyse? Få svar her!

En argumentationsanalyse er en analyse, der fortrinsvis handler om at skulle analysere sig frem til, hvordan afsender forsøger at overbevise modtager om sine synspunkter, point såvel som bagvedliggende holdninger. For at udarbejder en komplet argumentationsanalyse, skal du komme ind på de følgende punkter:

• Hvordan bliver der overordnet set argumenteret i teksten?
• Hvilke argumenter bliver der brugt, når afsender skal forsøge at overbevise modtagerne?
• Hvilke konkrete virkemidler er der blevet brugt af afsender til at overbevise sine modtagere?
• Fungerer både argumenter og virkemidler i teksten ordentligt og som helhed, og hvordan påvirker det modtagerne?
• Er synspunkterne også blevet underbygget på en både god og rimelig måde?
• Formår tekstens argumentationer at tale til målgruppen på en effektiv måde?

VIGTIGT:  I en argumentationsanalyse er det også vigtigt at kigge på påstand, belæg og hjemmel . Læs om dem her.

Hvad kan jeg finde frem til med en argumentationsanalyse?

Der er flere gode grunde til at lave en argumentationsanalyse. Når du laver en sådan analyse, så er det vigtigt at forstå, at dét at analyse og vurdere argumenter ikke handler om de rigtige og forkerte synspunkter.

Faktisk er det noget, der handler noget om i hvor høj grad, det er en argumentation, der er både holdbar og velunderbygget, men også effektiv og slagkraftig. Hvad det betyder er, at den skal formå at overbevise dem, der læser teksten:

• Det er vigtigt, at der er tale om en holdbar, stærk og velunderbygget argumentation. Det vil sige, at det skal være en argumentation, der hænger sammen på en både logisk og god måde. Samtidig skal det også være noget, der er i stand til at underbygge tekstens synspunkter på fornuftig og rimelig vis.
• Det er dog lige så vigtigt, at der er tale om en effektiv og slagkraftig argumentation. For at opnå dette, så skal det være en argumentation, der er i stand til at overbevise modtagerne om synspunkterne på en effektiv og virkningsfuld måde.

Derfor er det ikke muligt for dig at afgøre, hvorvidt der er tale om en argumentation, der er rigtig eller forkert med en argumentationsanalyse. I stedet er der tale om en analyse, der sigter mod at nå frem til en vurdering af, om det er en argumentation, der er:

• klar eller uklar
• effektiv eller ineffektiv
• stærk eller svag
• velunderbygget eller ej
• målrettet eller ufokuseret
• holdbar eller uholdbar

Opbygningen af en argumentationsanalyse

• Find argumenter og virkemidler: Du skal finde frem til de karakteristiske og typiske argumenttyper, men også holde fokus på irkemidler i teksten. Disse skal du fremvise ved at bringe små citater i din opgave, så du viser de forskellige argumenter og virkemidler.
• Vis hvordan de fungerer: Næste skridt er at uddybe, hvordan de enkelte argumenter og virkemidler fungerer. Du skal komme ind på, hvordan de virker i teksten som helhed, men det er også vigtigt at komme ind på hvordan de virker på modtageren. Kig også på, om de reelt set er relevante for emnet.
• Konkluder på argumentationen: Det sidste skridt er at konkludere på det hele. Her skal du komme ind på hvad der præger det som helhed, og hvordan de virker? Er det en argumentation, der faktisk er velunderbygget og holdbar? Og virker argumentationen faktisk?

Appelformer

Denotation og konnotation, you may also like, hvorfor vælge en fotograf uddannelse, billedanalyse, artikel analyse, aktantmodellen, analyserende artikel, ebbe skammelsøn analyse, fakta og fiktionskoder, sådan anvender du pestel-modellen, skolearbejdet kan være svært, debatindlæg genretræk, leave a comment cancel reply.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.